Guldfireren er klar til at forsvare EM-titlen
Foto: Brian Martin Rasmussen /Scanpix
Brian Martin Rasmussen /Scanpix
Den danske letvægtsfirer, bedre kendt som Guldfireren, er klar til at forsvare sidste års EM-titel.
Den nuværende besætning bestående af Morten Jørgensen, Jacob Barsøe, Kasper Winther Jørgensen og Jacob Søgaard vandt fredagens semifinale suverænt med et hul på mere end tre sekunder ned til den tyske båd.
Danskerne mener alligevel, at de har lidt mere at give af i finalen.
- Det var en præstation på det jævne, siger Jacob Barsøe i en pressemeddelelse.
- Vi startede godt på de første 500 meter og kom ind i en god rytme. Men så tabte vi fokus, og tyskerne gik forbi os ved 1000 meter og lå også foran ved 1500-meter-mærket.
- Men vi ved også, at vi har en fantastisk spurt, og vi har så meget tro på os selv, at hvis nogen skal slå os, så skal de føre med mindst en halv bådlængde før de sidste 500 meter, siger Barsøe.
Danskernes hårdeste konkurrenter i finalen bliver formentlig England, der vandt den anden semifinale.
Englænderne var dog omkring fire sekunder langsommere end Guldfirerens sluttid i semifinalen.
EM er sæsonens første store internationale mål for den danske letvægtsfirer, som også går efter at genvinde VM til august.
Guldfireren har gennem årene vundet 16 internationale medaljer. Det er blevet til tre guld- og to bronzemedaljer ved OL samt syv guld- og tre sølvmedaljer ved VM og en enkelt guldmedalje ved sidste års EM.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker