Guldfireren genvinder EM-guldet
Den danske letvægtsfirer kan fortsat kalde sig europamester, efter at det søndag lykkedes kvartetten i Guldfireren at genvinde EM-guldet i Beograd.
Besætningen, der består af Morten Jørgensen, Jacob Barsøe, Kasper Winther Jørgensen og Jacob Søgaard, var ganske suveræn og førte finaleløbet på Savasøen fra start til slut og var i mål en bådlængde foran England, der tog sølv.
- Vi var lidt overraskede over, at vinden vendte lige før starten på løbet, men vi havde tingene fuldstændig under kontrol fra start til slut, siger Kasper Winther Jørgensen i en pressemeddelelse.
- Vi forsøgte bare fra start at sætte pres på de andre og det lykkedes til fulde. Det er fantastisk at være europamester, siger han.
Kvartetten overraskede sidste år ved at vinde EM-guld i Sevilla. Siden har danskerne haft bedre tid til at træne og finde en god rytme, og derfor var søndagens titelforsvar mere ventet.
Med EM-guldet er guldfireren - i skiftende besætninger - nu oppe på i alt 17 internationale medaljer.
Samlingen tæller blandt andet tre gange OL-guld og syv verdensmesterskaber.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker