Den danske letvægtsfirer, Guldfireren, går efter at vinde sin første VM-titel i seks år, når VM i roning begynder i Poznan på søndag.
- Mange forventer, at vi vinder, og det er også vores mål at tage guldet. I begyndelsen af sæsonen havde vi en målsætning om top-3, og vi har ikke decideret ændret på det, men vi går selvfølgelig efter guldet, siger Morten Jørgensen, som er eneste tilbageværende på båden fra sidste års OL-guld i Beijing.
Også træner Bent Fransson er optimistisk. Han er meget tilfreds med bådens indsats i de seneste tre uger, hvor roerne har været i træningslejr i Østrig. Efter lidt indledende problemer, blandt andet med seneskedehindebetændelse hos Morten Jørgensen, har danskerne fået fart i båden og kan derfor håbe at følge op på sejrene ved årets tre World Cup-regattaer.
- Vi går efter at få en medalje, det er helt sikkert. Vi går også efter at vinde, når vi nu har gjort rent bord ved de tre World Cup-løb. Der er rigtig gode muligheder for, at vi går hen og vinder igen, siger Bent Fransson. /ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker