Guldfireren kunne ikke leve op til sit navn i mændenes finale i letvægtsfirer uden styrmand ved VM i roning.
De danske båd blev nummer fem i disciplinen og var næsten et sekund fra at vinde bronze.
Danskerne lagde ellers lidt hurtigere ud end vanligt og lå nummer tre ved 500-meter.
Halvvejs var båden faldet tilbage til fjerdepladsen, og med 500 meter igen lå danskerne på femtepladsen.
I et tæt opløb havde Jacob Barsøe, Morten Jørgensen, Kasper Winther Jørgensen og Eskild Ebbesen simpelthen ikke helt kræfterne til at udfordre de foranliggende både.
I semifinalen var det ellers en flot spurt, der reddede finalepladsen for det danske mandskab, der kun var syv hundreddele af et sekund hurtigere end sorteper-båden fra Polen.
VM-stævnet i ungarske Bled er ikke forløbet helt optimalt for den danske firer, der blandt andet har døjet med maveproblemer hos flere besætningsmedlemmer.
Med finalepladsen har båden dog allerede kvalificeret sig til OL i London næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker