Guldfirerens træner: Skide ærgerligt
Foto: søRen Bidstrup /Scanpix
søRen Bidstrup /Scanpix
Træneren for letvægtsfireren i roning, Bent Fransson, ærgrer sig over bronzemedaljen torsdag ved OL.
Guldfireren med Eskild Ebbesen, Jacob Barsøe, Morten Jørgensen og Kasper Jørgensen førte næsten hele vejen, men til sidst blev danskerne snert overhalet af Sydafrika og Storbritannien.
- De lavede et rigtig godt løb og fulgte taktikken med at tage teten fra start. De lavede et kanonløb, men der manglede lidt til sidst, siger Bent Fransson.
- Alt i alt var det et godt løb, men skide ærgerligt, siger træneren.
Bent Fransson var halvvejs på de to kilometers roning sikker på, at Guldfireren ville gentage triumfen fra OL i Beijing for fire år siden.
- Da jeg så dem midtvejs, tænkte jeg; den kører de hjem. Det var jeg helt overbevist om, siger træneren.
Bent Fransson peger på, at vinden gav en noget ulige konkurrenceforhold, så Holland og Schweiz på bane et og to havde det svært, mens Sydafrika og Australien på bane fem og seks havde fordel af læ i afslutningen.
Træneren hylder 40-årige Eskild Ebbesen, som vandt sin femte olympiske medalje, og som stopper karrieren efter OL.
- Eskild leverer altid varen, og han giver ro på holdet. Han er kaptajnen på holdet, og han har været en stor styrke for de andre med sin erfaring, siger Bent Fransson.
Han forudser dog, at Guldfireren også kan vinde OL-medalje ved legene i Rio om fire år, selvom Eskild Ebbesen ikke er med til den tid.
- Ja, det tror jeg. Med dem, vi har i gruppen, er der i hvert fald gode forudsætninger for det, siger Bent Fransson.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde