Det er varmt i den kinesiske hovedstad, hvor termometeret først på ugen nåede et pænt stykke over 30 grader med en luftfugtighed på omkring 80 procent. Og omtrent de samme betingelser venter roerne, når de dyster i næste uge, på Det olympiske Rostadion.
- Derfor er det vigtigt, at vi er herude i god tid, så vi kan nå at blive akklimatiseret, fortæller Mads Rasmussen, der testede OL-banen første gang mandag.
Idestrup-drengen, der fik sin opdragelse i Nykøbing F. Roklub, og nu stiller op for DSR i København, udgør sammen med Rasmus Quist, Fredensborg, et stort dansk medaljehåb i letvægtsdobbeltsculleren.
Duoen, der har roet sammen i snart otte år, har vundet VM på den klassiske 2000 meter de seneste to år og blev allerede sidste år udråbt til guldfavorit i Beijing. Men så gik noget galt i løbet af vinteren og foråret.
- Vi overvejede en kort overgang at skifte til et andet bådmærke, men det var tydeligt, at vi ikke følte os trygge i båden, der krævede en del omstilling, så det blev droppet igen, fortæller 26-årige Mads Rasmussen.
- Ingen tvivl om at målet er stå øverst på skamlen, siger Mads Rasmussen, og jeg vil blive meget skuffet, hvis vi ikke som det mindste kommer på podiet. Og dermed udvisker den utaknemmelige fjerdeplads, som danskerne havnede på for fire år siden i Athen.
Torben Mølgaard
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned