Guldhammer overtager Fuglsangs plads i dansk VM-trup
Jakob Fuglsang viger sin plads i Danmarks VM-trup til fordel for formstærke Rasmus Guldhammer.
Rasmus Guldhammer (Cult Energy) erstatter kort før VM i landevejscykling Jakob Fuglsang (Astana) i Danmarks VM-trup.
Guldhammer har de seneste uger gjort det særdeles godt. I sidste uge blev han nummer fire i Tour of Britain.
Det er Jakob Fuglsang, der har taget initiativet til den sene holdændring.
- Måden, denne her udskiftning er kommet i stand på, viser noget om den ånd og sammenhold, der præger de danske professionelle cykelryttere i dag, siger landstræner Lars Bonde i en pressemeddelelse fra Danmarks Cykle Union.
- Jakob tog således selv initiativet for et par dage siden til at vige pladsen for en ung formstærk Guldhammer.
- Vi har således været i løbende dialog siden og sammen taget beslutningen her til eftermiddag, forklarer landstræneren.
VM i landevejscykling køres i amerikanske Richmond fra 19. til 27. september.
23. september er der enkeltstart med deltagelse af Rasmus Quaade (Cult Energy) og Christopher Juul Jensen (Tinkoff-Saxo).
Fire dage senere venter landevejsløbet, hvor Danmark stiller med Matti Breschel (Tinkoff-Saxo), Lars Bak (Lotto-Soudal), Rasmus Guldhammer (Cult Energy), Michael Mørkøv (Tinkoff-Saxo), Christopher Juul Jensen (Tinkoff-Saxo) og Michael Valgren (Tinkoff-Saxo).
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde