Det var ikke kun den fede følelse af at vinde og få lov at køre rundt i VM-trikoten et helt år, som Matti Breschel mistede, da han på de sidste mester af søndagens verdensmesterskab blev oversprintet af Thor Hushovd.
Også på bankbogen ville han kunne have mærket en VM-triumf. Hans nye arbejdsgiver Rabobank havde således været klar med en bonus, hvis han var kommet til holdet med VM-trikoten.
- Jeg vil ikke kommentere økonomien i det, men det er rigtigt, at en guldmedalje ville have udløst en bonus fra Rabobanks side. og at det ville være noget, som kunne mærkes, siger Breschel til B.T.
- En sølvmedalje er derimod ikke noget, man får noget ekstra for, siger han.
Avisen spekulerer i, at der er tale om en kontant bonus på mellem 1 og 1,5 millioner kroner, ligesom danskerens løn i den toårige kontraktperiode også ville have fået et nøk opad i samme størrelsesorden.
Holdets manager Erik Breukink siger, at man med glæde havde fundet pengene.
- Vi ville have været mere end glade for at udbetale de penge til Matti. Jeg var selv til stede under VM-løbet sammen med flere andre fra Rabobanks sportslige stab, og vi håbede alle på at få en verdensmester på holdet næste år, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde