Mandag tog duellen en ny drejning, da den forsvarende OL-guldvinder Jonas Warrer sammen med sin makker Søren Hansen måtte se sig overhalet i den samlede stilling af udfordrerne Allan Nørregaard og Peter Lang.
Nørregaard og Lang imponerede med en sejr i stævnets tredje sejlads, og samlet er de nu på sjettepladsen. Hvis den stilling skulle holde, er det nok til at tage billetten til London, fordi Warrer og Hansen er nede som nummer otte.
Er Nørregaard og Lang bedst placeret af de to danske både og samtidig mellem de 25 bedste i Hyeres, når stævnet slutter på fredag, får de lov at repræsentere Danmark ved OL.
Duellen er knivskarp, og mens Jonas Warrer og Søren Hansen var bedst i de to første sejladser, tog Nørregaard og Lang over i de næste to.
På forhånd har de danske sejlere åben erkendt, at det ikke handler om at vinde world cup-stævnet, men udelukkende om at holde den konkurrerende danske båd bag sig.
Derfor er det i OL-sammenhæng uden betydning, at en tredje dansk båd med Peter Krüger Andersen og Nicolai Thorsell faktisk i øjeblikket er bedste danske båd på femtepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde