Guus Hiddink er færdig som tyrkisk landstræner, efter Tyrkiet tirsdag aften forspildte den sidste chance for at kvalificere sig til næste sommers fodbold-EM.
Den hollandske træner måtte se sine spillere tabe 0-3 samlet til Kroatien over to play off-kampe, og onsdag blev Hiddink ganske som ventet præsenteret for en fyring.
Den erfarne træner skyder på hele det tyrkiske fodboldsystem, som han kalder "ineffektivt".
- Alle nationale hold, som repræsenterer et land - begyndende med U/14 og op - er afhængige af, hvordan klubberne er organiseret, og hvor seriøst de tager uddannelsen af unge spillere fra 10-års-alderen.
- I lande som Tyskland og Holland er dette system højt udviklet, og resultaterne er indlysende.
- Holland er et lille land, men landsholdet er altid med i de store turneringer med undtagelse af VM i 2002. Det skyldes, at unge spillere får mange chancer for at spille i deres klubber, og de får en god fodboldopdragelse, siger Guus Hiddink.
Den tidligere Real Madrid-træner blev hyret som tyrkisk landstræner i sommeren 2010, og han fik 17 kampe som chef for holdet.
Hiddink har også været landstræner i Rusland, Australien og Sydkorea.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde