Gyldent ryk sikrede sejr
Foto: Annekathrin Hartmann gjorde en forskel, da NFH vendte kampen i midten af anden halvleg. Foto: Anders Knudsen
Annekathrin Hartmann gjorde en forskel, da NFH vendte kampen i midten af anden halvleg. Foto: Anders Knudsen
NFH var længe i problemer mod bundholdet Ydun, men endte med sejren.
Ydun har i årevis været Nykøbing F. Håndboldklubs plageånd i kvindernes 1. division, og søndag eftermiddag balancerede NFH igen på randen af et nederlag mod rækkens bundprop.
Nykøbing-pigerne havde vanen tro vanskeligt ved at trænge igennem Yduns offensive 3:2:1-forsvar, og i modsatte ende blev NFH-forsvaret til tider for passivt. Gæsterne fra Frederiksberg førte derfor 16-12 ti minutter inde i anden halvleg.
Men netop her blev opgøret vendt på hovedet. Falstringerne scorede syv mål i træk og rykkede fra 12-16 til 19-16. Det ryk skulle vise sig afgørende. NFH vandt 25-22.
- Jeg sendte Annekathrin Hartmann på banen, og hun var med til at lægge et langt bedre pres, så vi fik dem åbnet. Samtidig virkede det som om, Ydun var ved at løbe tør for kræfter, vurderede NFH's træner Kenneth Sahlholdt efter opgøret.
Med sejren er NFH nu blot to point efter Lyngby i kampen om fjerdepladsen, der giver adgang til oprykningsslutspillet. Lyngby tabte nemlig lørdag til topholdet Slagelse. Der resterer tre spillerunder.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker