Gylfi Sigurdsson vender ikke tilbage til Lyngby
Gylfi Sigurdsson bidrog med seks kampe og to mål i Lyngby-trøjen. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Den islandske profil Gylfi Sigurdsson vender alligevel ikke tilbage til Lyngby efter sin skadespause.
Gylfi Sigurdsson vender ikke tilbage til Lyngby Boldklub.
Det skriver superligaklubben torsdag på sin hjemmeside.
I januar ophævede parterne rent teknisk samarbejdet, da 34-årige Sigurdsson pådrog sig har en overbelastningsskade og selv ønskede at planlægge sin genoptræning i Spanien.
Aftalen var dog, at samarbejdet ville blive genoptaget, når han var klar igen. Men sådan bliver det ikke.
- Vi vil gerne takke Gylfi Sigurdsson for hans tid i Lyngby Boldklub. Gylfi kom til klubben efter en lang pause, og vi havde naturligvis håbet, at vi sammen kunne genfinde hans tidligere niveau.
- Der har desværre vist sig at være for langt, hvorfor han nu skal noget andet. Gylfi har været et godt bekendtskab, bruddet sker uden nogen form for dramatik, og vi ønsker ham alt det bedste fremover, siger Lyngbys fodboldchef, Nicas Kjeldsen.
Den mangeårige Premier League-profil takker for opholdet.
- Jeg værdsætter virkelig, at Lyngby Boldklub gav mig chancen for at vende tilbage til fodbold, og det vil jeg altid være meget taknemmelig for.
- Det betyder meget for mig, og jeg vil altid huske den modtagelse jeg fik af Lyngby-fansene ved min første hjemmekamp. Jeg ønsker klubben alt det bedste i fremtiden, siger Gylfi Sigurdsson.
Sigurdsson nåede seks kampe i Lyngby-trøjen - fem i Superligaen og én i pokalen, hvor han scorede to gange i en sejr over FC Helsingør.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde