Gymnaster gav den gas i Ungarn

37 gymnaster, 11 forældre, tre trænere og én holdleder rundede i uge 26 sæsonen af med en begivenhedsrig tur til Ungarn. Gymnasterne tilhører alle DGI Storstrømmens såkaldte 10-14-hold.

Turen begyndte i Nagykovácsi 27. juni, hvor de lokale gymnaster deltog i byens første festival med et brag af en gymnastikopvisning i en flot oppyntet idrætshal.

Dagen derpå bød på oplevelser i Budapest. De unge gymnaster besøgte Europas største vandland og var senere på sightseing.

På fjerdedagen var det igen tid til gymnastik. Sæsonens absolut sidste opvisning gik - ifølge trænerne - forrygende og endte med vemodige tårer for flere af gymnasterne.

Turen bød også på flere museumsbesøg, badning i Balaton Søen, hesteshow, shopping og meget mere, inden bussen satte kurs mod Lolland-Falster lørdag 3. juli.

Instruktør Instruktør Mette Berner Rasmussen betegner det som en fantastisk tur, der har “fyldt livets rygsæk med gode oplevelser”.

Foto: Privatfoto

DGI Storstrømmens 10-14-hold har tilbragt en uge i Ungarn med masser af gymnastik og gode oplevelser.

Offentliggjort Sidst opdateret