Gyserkamp venter Frederik Andersen og Toronto efter nederlag
Boston Bruins fremtvinger med sejr på 4-2 syvende og afgørende slutspilskamp mod Toronto Maple Leafs.
Frederik Andersen og Toronto Maple Leafs skal ud i en syvende og afgørende kamp mod Boston Bruins om at gå videre fra første runde af slutspillet i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.
Toronto missede søndag chancen for at lukke slutspilsserien, da holdet på hjemmebane tabte 2-4 til Boston.
Morgan Reilly bragte ellers Toronto foran i første periode, men først udlignende Brad Marchand til 1-1, hvorefter han lavede en assist, da Torey Krug scorede til 2-1 til Boston.
Boston var kampen igennem mere angrebsivrige end Toronto, og i anden periode øgede holdet føringen til 3-1.
Auston Matthews fik reduceret for Toronto til 2-3 i tredje periode, før Brad Marchand lukkede opgøret med målet til 4-2 to minutter før tid.
Frederik Andersen, der var på isen i knap 58 minutter, havde en travl aften i målet for Toronto og reddede 37 ud af 40 skudforsøg.
Dermed har begge hold tre sejre i serien. Den afgørende syvende kamp spilles tirsdag i Boston.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker