Haas holder fast i udskældt russer efter undersøgelse
Haas-teamchef Günther Steiner skal i 2021 forsøge at føre Nikita Mazepin og Mick Schumacher til succes. (Arkivfoto) Foto: Anton Vaganov/Reuters
Anton Vaganov/Reuters
Nikita Mazepin kommer trods spekulationer om det modsatte til at køre Formel 1 for Haas i 2021.
Haas' kører-team i 2021 kommer til at bestå af Nikita Mazepin og Mick Schumacher.
Det slog det amerikanske hold fast igen onsdag efter spekulationer om, at russiske Mazepin alligevel ikke vil få en plads i en af de to biler.
Det skyldes, at Mazepin for nylig lagde en video på Instagram, hvor en ukendt person befamler en kvinde i en bil.
Haas tog efterfølgende afstand fra videoen og dens indhold og meldte ud, at holdet ville undersøge sagen nærmere. Mazepin fjernede opslaget og undskyldte.
Inden onsdagens udmelding fra Haas har der blandt Formel 1-medier, -eksperter og -fans været spekuleret i, om russeren på grund af sagen ville ryge af holdet. Men sådan endte det altså ikke.
- Haas ønsker at genbekræfte, at Nikita Mazepin og Mick Schumacher vil udgøre holdets kører-team i 2021-sæsonen i Formel 1.
- Jævnfør holdets tidligere udmelding angående Nikita Mazepins handlinger, er denne sag nu blevet håndteret internt, og der vil ikke komme yderligere kommentarer, skriver Haas på Twitter.
Nikita Mazepin og Mick Schumacher overtager Kevin Magnussens og Romain Grosjeans pladser i de to Haas-racere.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet