Haas opgraderer Grosjeans racer - Magnussen må vente
Kevin Magnussen og Romain Grosjean har haft svært ved at følge med konkurrenterne i de seneste par grandprixer i Formel 1. I denne weekend har Haas-teamet valgt at opgradere Grosjeans bil. Magnussens kan få samme tur fredag aften. Arkivfoto. Foto: Maxim Shemetov/Reuters
Maxim Shemetov/Reuters
Kevin Magnussen starter træningerne i Barcelona uden en opgradering af bilen, mens Grosjeans får et løft.
Formel 1-teamet Haas har valgt at opgradere Romain Grosjeans racerbil forud for weekendens grandprix i Spanien.
Franskmandens danske holdkammerat, Kevin Magnussen, må starte fredagens første træning i den gamle udgave, som har haft en del problemer i de seneste grandprixer i motorsportens kongeklasse.
- Vi vil køre en af bilerne i den gamle udgave, og en i den nye. Så har vi noget at sammenligne, siger teamchef Günther Steiner.
Hvis det viser sig, at Grosjeans opgraderede racerbil er bedre end Magnussens i de første træninger, så er planen, at danskerens bil kan blive opgraderet før lørdagens tredje træning og kvalifikation.
- Vi håber, at vi kan evaluere og udskifte den anden bil fredag aften, hvis alt går efter planen, siger Steiner.
Opgraderingen betyder, at Romain Grosjeans racerbil blandt andet får et nyt gulv, frontvinge og spejle i Barcelona.
Både Grosjean og Magnussen har efter de seneste to grandprixer i Bahrain og Aserbajdsjan klaget over manglende fart i bilen.
Efter fire af sæsonens 21 grandprixer indtager Magnussen en tiendeplads i VM-stillingen med otte point. Holdkammeraten Grosjean er fortsat uden point.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde