Haas-storsponsor skifter navn og topchef
Rich Energys Haas-sponsorat blev præsenteret i februar. Yderst til venstre ses den nu forhenværende topchef William Storey. Foto: John Sibley/Reuters
John Sibley/Reuters
Rich Energy hedder nu Lightning Volt, og topchef William Storey er fortid i selskabet.
Energidrik-firmaet Rich Energy, der som storsponsor lægger navn til Kevin Magnussens Formel 1-hold, Rich Energy Haas F1 Team, går nu under navnet Lightning Volt.
Det skriver flere udenlandske motorsportsmedier, der henviser til papirer, der tirsdag er blevet indsendt til det britiske virksomhedsregister, Companies House.
Af dem fremgår det også, at topchef William Storey er blevet udskiftet med Matthew Bruce Kell. Samtidig ejer Storey heller ikke længere en kontrollerende andel af det firma, der altså nu hedder Lightning Volt - det gør Kell derimod.
Hvad alt dette betyder for selskabets Haas-sponsorat er endnu uvist. Formel 1-holdet er tirsdag aften ikke kommet med nogen udmelding.
Det lader dog til, at Haas forventer, at sponsoratet fortsætter. I weekenden sagde teamchef Günther Steiner således ifølge Ekstra Bladet, at den gruppe af folk, der ønskede at overtage Rich Energy, stadig vil poste penge i Formel 1-holdet.
Rich Energys omvæltning kommer efter en turbulent uge.
Sidste onsdag meddelte Rich Energy via sin Twitter-profil, at man med øjeblikkelig virkning stoppede som sponsor for Haas. Grunden var dårlige resultater på banen.
Men efterfølgende var både Haas og hovedsponsoren ude at sige, at historien var usand. Rich Energy oplyste ifølge TV2 Sport, at man havde fået sin Twitter-profil hacket.
Søndag beskyldte Rich Energy så Haas for at lyve og slog fast, at det ikke længere sponsorerede holdet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker