Sydsjællænderne tabte 0-2 til FC Nordsjælland, men træner Tommy Møller Nielsen er afklaret efter nederlaget.
- Modstanderne i dag var fantastisk godt spillende. Det er ingen skam at tabe til et bedre hold. Som Nordsjælland spiller i dag er de fantastisk svære at dæmme op for, siger Tommy Møller Nielsen.
Nederlaget betyder, at der er 10 point op til nedrykningsstregen. Oven i købet kan Sønderjyske øge den afstand, hvis de i morgen tager point mod AGF.
Alligevel er håbet om superligafodbold efter sommerpausen intakt, fortæller HB Køge-træneren.
- Det er der stadigvæk. Folk giver, hvad de kan, og ingen har givet op. Det er et positivt tegn. Vi må have hevet spillerne op, og så kommer vi igen på torsdag, siger Møller Nielsen.
I følge midtbaneprofilen Nicolaj Madsen er det ikke en kamp som den i dag, der slår håbet ud af HB Køge.
- Vi har stadig masser af kampe tilbage. Vi må have denne kamp ud af systemet, og så må vi videre. Hvor mange havde forventet, at vi gik til Nordsjælland og tog point, spørger Nicolaj Madsen.
På torsdag er der bundbrag i Herfølge, når nedrykningskonkurrenten Lyngby kommer på besøg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned