Hælscoring gør Nicolai Jørgensen til topscorer i Holland
Nicolai Jørgensen scorede sit sjette ligamål for Feyenoord. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Nicolai Jørgensen scorede sit sjette ligamål, da Feyenoord tog sin ottende ligasejr i træk i denne sæson.
Landsholdsangriberen Nicolai Jørgensen fortsætter med at score mål på samlebånd for sin hollandske klub, Feyenoord.
Danskeren scorede til 1-0, da Rotterdam-klubben vandt 2-0 over Willem II på udebane.
Det var Feyenoords ottende ligasejr ud af lige så mange mulige i denne sæson, og klubben fører med fem point ned til Ajax på andenpladsen.
Nicolai Jørgensen er nu oppe på seks ligascoringer i denne sæson, hvilket gør ham til delt topscorer i Æresdivisionen sammen med Twentes Enes Ünal.
Jørgensens mål var endda lidt af en perle. Bilal Basacikoglu brød igennem i højre side, og han afleverede til første stolpe, hvor Jørgensen dirigerede serveringen i nettet med hælen.
14 minutter før slutfløjt konsoliderede Renato Tapia sejren med sit mål til 2-0. Han var blevet skiftet ind 13 minutter tidligere.
Også Nicolai Jørgensen blev taget ud. Efter 73 minutter kunne han modtage hyldesten fra udeholdets fans efter endnu en fornem kamp for Feyenoord.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker