Halvårsregnskab viser lavere transferindtægter i FCK
Salget af anfører Thomas Delaney er medvirkende til et transferoverskud i første halvår. Foto: /ritzau/J?rgensen Jakob
/ritzau/J?rgensen Jakob
FC København havde overskud på spillehandler i første halvår, men Parken fremviser røde tal.
Selskabet bag FC København kan fremvise et overskud på 11,1 millioner kroner på køb og salg af spillere i årets første seks måneder.
Det fremgår af halvårsregnskabet fra Parken Sport & Entertainment.
Overskuddet er dog væsentligt lavere end samme periode sidste år, der spulede mere end 30 millioner kroner i kassen, da det hele var gjort op.
Det skyldtes ikke mindst et indbringende salg af midtbanespilleren Daniel Amartey, der i januar 2016 skiftede til Leicester i den pengestærke engelske Premier League.
Det aktuelle halvårsregnskab viser et underskud på 21,3 millioner kroner, hvilket skal sammenlignes med et overskud på 11,7 millioner kroner i første halvår af 2016.
Ud over det mindre transferoverskud vejer en bøde på 13 millioner for kursmanipulation tungt i regnskabet.
Parken Sport & Entertainment fastholder forventningerne til 2017 om et overskud på mellem 40 og 55 millioner kroner.
At det ikke lykkedes FC København at kvalificere sig til Champions League, får ikke effekt på prognosen, da der kun var indregnet indtægter fra gruppespillet i Europa League-turneringen, som klubben nu skal deltage i.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde