Carolien Millenaard fra Herning blev dansk mester hos kvinderne i tiden 1 time, 14 minutter og 50 sekunder. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Ed Cheserek sprintede forbi kenyansk landsmand på opløbsstrækningen. Irine Cheptai var suveræn hos kvinderne.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Søndagens Copenhagen Half Marathon endte med suveræne sejre til de kenyanske løbere.
Hos mændene vandt Ed Cheserek i tiden 59 minutter og 11 sekunder, mens Irine Cheptai var hurtigst hos kvinderne.
De mange kenyanere, der var på startlisten i Danmarks hovedstad, blev udfordret af flere hurtige etiopiere, og løberne fra de to afrikanske lande skilte sig hurtigt ud.
Udgangstempoet var højt, og det så indledningsvist ud til, at løbsrekorden hos kvinderne kunne stå for fald.
Hos mændene fik en lille gruppe på syv løbere slået et hul midtvejs på de 21,1 kilometer, og lidt senere var frontgruppen nede på seks mand.
Annonce
Kun etiopiske Gemechu Dida brød den kenyanske dominans, men han måtte slippe fronten efter 16 kilometer.
Bernard Koech trak lidt senere væk, og han fik et hul på omkring 50 meter til den senere vinder Ed Cheserek.
Jacob Simonsen vandt DM på herresiden i tiden 1 time, 3 minutter og 40 sekunder. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Cheserek havde fra positionen lige bagved Koech et godt overblik. Han øgede tempoet på den sidste kilometer og sprintede kort før målstregen forbi Koech. Der var endda overskud til at fejre sejren med lidt jubel.
Lidt senere blev den danske mester i halvmaraton også fundet, da den aarhusianske løber Jacob Simonsen passede målstregen i tiden 1 time, 3 minutter og 40 sekunder.
Hos kvinderne var Irine Cheptai mere suveræn. Med hjælp fra en pacer kunne ingen følge den 31-årige kenyaner efter omkring 12-13 kilometer.
Cheptais kræfter slap dog op, og hun formåede ikke at fastholde det høje tempo hele vejen til mål. Hun var derfor ikke i nærheden af at slå den to år gamle løbsrekord på 1 time, 5 minutter og 8 sekunder.
Tiden på 1 time, 5 minutter og 51 sekunder rakte alligevel til en suveræn sejr for Cheptai.
Dansk mester blev Carolien Millenaard fra Herning Løbeklub. Hun kæmpede sig i mål i tiden 1 time, 14 minutter og 50 sekunder.
/ritzau/
Ed Cheserek løber over målstregen på Frederiksberg som vinder af Copenhagen Half Marathon. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Irine Cheptai var helt suveræn hos kvinderne, og hun styrede mod en rekordtid i Københavns gader. Den missede hun dog, da tempoet faldt på de sidste kilometer. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker