Hamburg-formand truer træneren efter stort nederlag
Fodboldtrænere bliver fyret for dårlige resultater. Den slags er helt normalt. Men som regel forsvarer klubben træneren helt frem til fyringen.
I Bundesligaklubben Hamburger SV har bestyrelsesformand Carl Edgar Jarchow dog valgt en anderledes strategi. Han truer nemlig offentligt træner Thorsten Fink. Han vil se resultater nu, ellers må bestyrelsen tage affære, skriver nyhedsbureauet AFP.
- Jeg ser på det langsigtede, men i bestyrelsen forventer vi at se ting implementeret, siger bestyrelsesformanden.
- I Dortmund så vi en gentagelse af de store problemer, vi havde i Hoffenheim. Forsvaret er vores svage punkt, og disse fejl må elimineres.
- Det er Thorsten Finks job, fortsætter han med tanke på HSV's seneste bundesligakamp i lørdags. Den tabte HSV med 2-6 til Dortmund.
Hamburger SV er nummer 15 i Bundesligaen efter fem spillerunder. Hvad værre er, så har holdet indkasseret 15 scoringer - 11 af dem kom i kun to kampe. Midt i august tabte HSV nemlig 1-5 til Hoffenheim.
I sidste sæson tabte Hamburg også 2-9 til Bayern München, og Hamburger SV's bestyrelse er ved at miste tålmodigheden med Thorsten Fink.
Hamburg møder sine nordtyske naboer Werder Bremen på lørdag. Bestyrelsesformanden efterlader ingen tvivl om, at den kamp får vital betydning for, hvordan holdet ser ud efter weekenden.
- Én ting er helt sikker - den kamp er meget vigtig for alle, siger Carl Edgar Jarchow.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned