En trænerfyring har ikke hjulpet det store på tingene i Hertha Berlin. Søndag tabte Bundesligaens bundprop sin syvende kamp ud af otte mulige, da topholdet Hamburger SV vandt 3-1 på Olympia Stadion.
I mandags fyrede Hertha Berlin Lucien Favre, og lørdag ansatte man i stedet Friedhelm Funkel, men en dag var ikke nok til at ændre det store på situationen, selv om berlinerne kom foran i kampen på mål af forsvarsspilleren og anføreren Arne Friedrich.
Men inden pausen havde HSV scoret tre mål, og så var den kamp reelt afgjort. Et dumt selvmål af Kaka sørgede for HSV-udligningen, inden midtbanespillerne David Jarolim og Ze Roberto sikrede de tre point.
Werder Bremen vandt i søndagens anden kamp 2-0 ude over Stuttgart på mål af Claudio Pizarro og Aaron Hunt.
HSV har dermed samme antal point som Leverkusen, der fører ligaen, mens Hertha Berlin fortsat er placeret på sidstepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker