Hamburger SV tager ny sejr i desperat jagt på redning
FC Köln rykker ud af Bundesligaen, mens Hamburger SV holder liv i håbet om redning med tredje sejr i april.
Hamburger SV er i gang med et imponerende forsøg på at redde sig fri af nedrykning i Bundesligaen.
Lørdag vandt nordtyskerne med 3-1 på udebane over Wolfsburg, der også er en del af bundkampen.
Med sejren har HSV vundet tre af de seneste fire kampe. Den nedrykning, der virkede sikker for en måned siden, er ikke længere så sikker.
HSV bragte sig i front på et straffespark umiddelbart før pausen, da Bobby Wood sendte bolden i mål. I første halvlegs tillægstid øgede Lewis Holtby til 2-0.
Et kvarter før tid fik Wolfsburg reduceret 1-2, men i overtiden cementerede Gian-Luca Waldschmidt sejren til HSV.
Med to spillerunder tilbage har de formstærke HSV-spillere på Bundesligaens næstsidsteplads pludselig kontakt til Mainz og Wolfsburg foran sig. HSV er nu blot to point efter Mainz og Wolfsburg med to spillerunder tilbage.
Mens Wolfsburg er placeret lige over nedrykningsstregen, så ligger Mainz til at spille playoffkampe om at blive i Bundesligaen.
FC Köln og Frederik Sørensen er endegyldigt færdig i Bundesligaen efter et 2-3-nederlag ude til Freiburg.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde