Hamilton: Bjarne lyver for at redde holdet
Foto: Nils Meilvang /Scanpix
Nils Meilvang /Scanpix
Eks-cykelrytteren Tyler Hamilton og Bjarne Riis er uenige om, hvad der foregik på Team CSC, dengang amerikaneren var ansat hos Riis.
I sin nye bog "The Secret Race" fortæller Hamilton blandt andet, at den danske holdejer introducerede ham til den spanske dopinglæge Eufemiano Fuentes.
Bjarne Riis nægter at kende til spanieren, men har i øvrigt afvist at kommentere de øvrige oplysninger i bogen.
Hamilton fastholder dog sin historie og siger til cykelhjemmesiden Velonews, at han godt forstår Riis' reaktion.
- Folk kan enten tro mig eller lade være. Jeg forstår Bjarne. Jeg løj år i mange år, og jeg blev rigtig god til det. Jeg forstår, at det er den umiddelbare reaktion.
- Om han nogensinde vil lægge tingene frem, er op til ham. Jeg skal ikke ud i en omgang mudderkastning med ham.
- Jeg har fortalt sandheden, og det føles fantastisk. Jeg forstår, at han lyver af flere forskellige årsager. Han prøver at redde sit hold, siger Hamilton.
Hamilton beskriver i bogen, hvordan han i samarbejde med Riis og Fuentes lagde planer for, hvornår han skulle have foretaget de ulovlige blodtransfusioner, der angiveligt var en del af forklaringen på Hamiltons succes.
Han beskriver også, hvordan læger og hjælpere på Riis' hold medvirkede til forsøgene på at skjule dopingen, når rytteren skulle testes.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker