Hamilton efter dramatisk løb: Folk var i fare
Lewis Hamilton tog søndag sin grandprix-sejr nummer 90. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters
Jennifer Lorenzini/Reuters
Lewis Hamilton mener, at måden, man genstartede grandprixet på Mugello-banen i Toscana på, var for farlig.
Søndagens Formel 1-grandprix på Mugello-banen i Toscana blev et af de mest dramatiske længe. En række sammenstød betød, at otte kørere måtte udgå, og to gange blev løbet suspenderet med rødt flag.
Det sidste er ikke sket i mere end fire år, og det betød, at løbet måtte genstartes to gange med en ny samlet start bag safety car, hvor bilerne havde positioner efter stillingen før rødt flag.
Ved den første genstart kørte flere racere sammen, og blandt andre Kevin Magnussen udgik.
I den sidste ende sejrede Lewis Hamilton for sjette gang i sæsonen, men Mercedes-køreren mente, at det havde være for farligt, når løbet blev genstartet, fordi lyset fra safety car blev slukket for sent.
- De forsøger tydeligvis at gøre det mere spændende, men man så i sidste ende, at folk blev udsat for fare, så måske bør man genoverveje det. Jeg synes, at det var en smule over grænsen, siger Lewis Hamilton.
- De er bestemt nødt til at tage højde for sikkerhedsaspektet, for i dag (søndag, red.) var det ikke særlig sikkert med genstart.
Red Bulls Alex Albon, der med sin tredjeplads tog sin første podieplacering, synes også, at det var for farligt.
- Baner som denne med lange strækninger vil altid være svære, men det kunne have været lavet bedre, siger Alex Albon.
Som en hyldest til Ferrari, der kørte grandprix nummer 1000, blev der kørt på Mugello-banen for første gang nogensinde.
Hamilton udbyggede sin samlede føring, så han nu har 190 point foran teamkammerat Valtteri Bottas, der på andenpladsen har 135 point.
Det næste grandprix i Rusland køres 27. september.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde