Hamilton forventer hård kamp fra Rosberg om VM-titel
Den regerende verdensmester i Formel 1 håber at blive noteret for den tredje titel på stribe.
Lewis Hamilton er kun 31 år, men han har allerede tre gange vundet verdensmesterskabet i Formel 1.
Den britiske racerkører, der har snuppet titlen de seneste to år, håber at lave et hattrick med tre titler på stribe. Mercedes-køreren forventer dog hård konkurrence, ikke mindst fra teamkollegaen og ærkerivalen, Nico Rosberg.
- Nico kommer til at være super hurtig og super stærk, så jeg bliver nødt til at hæve barren igen, siger Lewis Hamilton.
- Jeg har opnået meget i de seneste to år, og det bliver uden tvivl svært at gøre det igen for tredje gang, siger briten, der foruden VM-titlerne i 2014 og 2015 også vandt tilbage i 2008.
30-årige Nico Rosberg er sluttet som nummer to i VM-stillingen de seneste to år. Tyskeren er sulten efter omsider at komme øverst på sejrspodiet.
- Jeg har to gange haft bilen, der har gjort det muligt at realisere drømmen, men jeg har ikke helt formået at få alt til at spille.
- Jeg leder hele tiden efter nøglen, der kan få mig til at tage det sidste skridt mod titlen, og jeg vil kæmpe om den igen i år, siger Nico Rosberg.
Lewis Hamilton vandt sidste år VM-serien med 381 point. Nico Rosberg havde 322 point på andenpladsen, mens Ferraris tysker, Sebastian Vettel, blev nummer tre med 278 point.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde