Hamilton hylder Schumacher efter rekordtangering
Lewis Hamilton fik efter sin sejr søndag overrakt en af Michael Schumachers hjelme af Formel 1-legendens søn, Mick Schumacher. Foto: Bryn Lennon/Ritzau Scanpix
Bryn Lennon/Ritzau Scanpix
Lewis Hamilton tangerede søndag Michael Schumachers rekord for flest løbssejre i Formel 1.
En af Formel 1's helt store rekorder fik søndag en ny medejer.
Lewis Hamilton tangerede med sin sejr i grandprixet på Nürburgring legendariske Michael Schumachers rekord for flest løbssejre, som lyder på 91.
Efter den imponerende bedrift hyldede Hamilton tyskeren.
- 91 er et virkelig højt tal, og når det er langt væk, er det nok svært for folk at forstå, hvor svært det var for ham (Schumacher, red.) at nå til 91 sejre, siger Hamilton ifølge nyhedsbureauet AFP.
- At præstere weekend efter weekend, år efter år og holde sig i form og være så præcis. Jeg forstår nu, hvor svært det er.
- Han var virkelig en pioner i forhold til at holde sig i form, når man kigger på, hvad han opnåede på så mange fronter. Han skubbede grænsen for, hvad man kan fysisk.
Michael Schumachers søn, Mick Schumacher, overrakte efter søndagens løb Lewis Hamilton en af farens hjelme, så briten nu har en mere til samlingen.
- Jeg har faktisk allerede en af Michaels hjelme. Et af de helt specielle øjeblikke for mig var i Abu Dhabi i 2012, da jeg gik over til Mercedes' område og mødte Michael.
- Vi byttede hjelme, og det var for mig et øjeblik, jeg aldrig glemmer, siger Hamilton.
Lewis Hamilton vandt sit første Formel 1-løb i 2007, britens første år i motorsportens kongeklasse.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker