Hamilton: Jeg har det godt hos McLaren
Foto: Tim Chong /Scanpix
Tim Chong /Scanpix
Lewis Hamilton er på mange måder manden i fokus forud for weekendens Formel 1-løb i Singapore.
Den 27-årige brites fremtid er et af de varmeste emner i sporten i øjeblikket. Hamilton har kontraktudløb med McLaren efter denne sæson, og Mercedes er efter sigende meget interesseret i 2008-verdensmesteren.
- Jeg har ikke besluttet, hvor jeg kører næste sæson endnu. Jeg har ikke en deadline for, hvornår beslutningen skal være taget. Men jeg har det godt hos McLaren.
- Det er med dem, jeg blev verdensmester, og jeg er glad for baglandet, folkene hos McLaren og arbejdsmiljøet her, siger Hamilton ifølge AFP.
På det seneste er Hamilton, som er aktuel toer i VM-stillingen efter Ferraris Fernando Alonso, ellers kommet lidt på kant med holdkammeraten Jenson Button.
Desuden havde Hamilton i 2011 en skidt sæson, som ifølge mange iagttagere havde noget at gøre med britens turbulente forhold til sangerinden Nicole Scherzinger, hvilket gjorde McLaren-bosserne frustrerede.
Senest var det bemærkelsesværdigt at observere, hvor lidt Hamilton jublede, selvom han sejrede ved det italienske grand prix på Monza-banen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned