Hamilton kører fra Magnussen under træning
At dømme ud fra fredagens træningstider forud for Kinas Grand Prix bliver det igen hårdt arbejde for Kevin Magnussen og hans McLaren-holdkammerat Jenson Button at skrabe point sammen.
Danskeren kørte i 12.-bedste tid i den anden frie træning fredag, hvor stopuret blev stoppet på 1.39,744. Det var en smule langsommere end Button, der blev noteret for 8.-bedste omgangstid. Begge kørte 29 omgange.
Men ingen af dem kunne følge vinderen af de to seneste grandprixer, Mercedes-køreren Lewis Hamilton fra Storbritannien, der var næsten halvandet sekund hurtigere end Magnussen på banen i Shanghai.
Spanieren Fernando Alonso havde næstbedste tid i andet træningsløb og ser i det hele taget velkørende ud i sin Ferrari.
Alonso satte natten til fredag dansk tid hurtigste tid i den første frie træning, hvor Kevin Magnussen i øvrigt blev nummer seks.
Lørdag morgen skal Formel 1-feltet ud i kvalifikationen og kampen om pole position i søndagens grand prix.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde