Hamilton nedtoner rekordjagt: Jeg skal lige vinde først
Lewis Hamilton nåede forrige weekend op på 90 grandprix-sejre, da han vandt Det Toscanske Grandprix på Mugello-banen i Italien. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters
Jennifer Lorenzini/Reuters
Lewis Hamilton kan søndag tangere Michael Schumachers rekord for flest løbssejre, men det optager ham ikke.
Lewis Hamilton kan søndag skrive sit navn på endnu en side i Formel 1's historiebøger.
Med en sejr i Ruslands grandprix vil briten tangere Formel 1-legenden Michael Schumachers rekord for flest løbssejre, der lyder på 91.
Men udsigten til endnu engang at cementere sin status som en af historiens bedste Formel 1-kørere holder ikke Lewis Hamilton oppe om natten.
- For at være helt ærlig ved jeg ikke, hvad det betyder for mig, siger Mercedes-stjernen på et pressemøde torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. For det første skal jeg gøre mit arbejde færdigt, og Valtteri (Bottas, Hamiltons holdkammerat, red.) har allerede sagt, at han kører meget hurtigt på denne bane.
- Vi skal også holde øje med Red Bull. Jeg skal lige vinde først.
Hamilton erkender, at han nok på et tidspunkt kommer til at tangere Schumachers rekord, men tager det ikke for givet.
- Det sker jo nok før eller siden, men jeg ved ikke, hvad det vil betyde for mig. Der sker så meget andet i verden, men det vil selvfølgelig være en ære, siger briten.
Han kører søndag sit 260. løb i karrieren og kan altså nå op på 91 sejre. Hamilton er godt på vej til sit syvende verdensmesterskab efter at have vundet seks af 2020-sæsonens foreløbigt ni grandprixer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned