Hamilton på pole i Canada

Indtil lørdag havde Red Bull-bilerne taget samtlige pole positions til denne sæsons formel 1-løb. Men den tendens blev brudt af engelske McLaren-kører Lewis Hamilton forud for de canadiske grand prix i Montreal.

Britten var hurtigst i kvalifikationen og henviste Red Bull-kørerne Mark Webber og Sebastian Vettel til de efterfølgende to pladser.

Ferrari-køreren Fernando Alonso starter som nummer fire, mens den forsvarende verdensmester, McLaren-køreren Jenson Button var femtehurtigst.

Den syvdobbelte verdensmester, Michael Schumacher, har i de seneste løb vist opadgående formkurve, men der venter ham en vanskelig opgave i søndagens løb i Montreal, da han starter helt nede som nummer 13.

/ritzau/

Lewis Hamilton har sikret sig pole position til det canadiske formel 1 grand prix. Det er første gang i denne sæson, at en Red Bull-racer ikke starter forrest.

Offentliggjort Sidst opdateret