Hamilton sender Schumacher ud af Mercedes
Den britiske Formel 1-kører Lewis Hamilton forlader McLaren og fortsætter karrieren hos Mercedes, hvor han har underskrevet en kontrakt, der gælder for de kommende tre sæsoner.
Mercedes oplyser fredag desuden, at den tyske gigant Michael Schumacher dermed er færdig på holdet, og tyske medier spekulerer i, at det betyder et karrierestop for den 43-årige eks-verdensmester.
- Lewis vil afløse Michael Schumacher, der gennem de seneste tre år har leveret et markant bidrag til holdet, lyder det i en erklæring fra Mercedes.
Hamilton bliver efter en årrække hos McLaren nu teamkollega med Nico Rosberg, der går ind i sin fjerde sæson for Mercedes og i denne sæson har vundet sit første Formel 1-grandprix.
- Sammen kan vi vokse med opgaven. Jeg tror, jeg kan hjælpe "sølvpilen" til tops og nå vores fælles mål om at vinde verdensmesterskabet, siger Lewis Hamilton.
Den vragede Schumacher erkender, at resultaterne i hans tre år hos Mercedes har været skuffende, men ønsker sin afløser held og lykke.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde