Hamilton smadrede sin racer: Jeg gik over grænsen
Lewis Hamilton topper VM-stillingen efter 6 af sæsonens 21 grandprixer. Fredag havnede han dog i problemer i Montreal. Foto: Charles Coates/Ritzau Scanpix
Charles Coates/Ritzau Scanpix
Formel 1-stjernen Lewis Hamilton følte sig som en skoledreng på rektors kontor efter sin fejl i Montreal.
Den regerende Formel 1-verdensmester, Lewis Hamilton, har ikke givet sig selv den bedste optakt til søndagens grandprix i Montreal.
I fredagens anden træning ramte den 34-årige brite barrieren med den bageste del af sin Mercedes-racer og måtte udgå.
Hamilton pressede med egne ord bilen lidt for hårdt og missede dermed den sidste time af træningen.
- Det var min egen fejl. Jeg ødelagde bilen, og gutterne arbejdede hårdt på at få den klar, men der var ikke tid nok, siger Hamilton.
- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg senest missede en hel træning. Det er helt sikkert ikke det fedeste at se på inde fra garagen. Det føles som at sidde på rektors kontor og samtidig ønske, at man var tilbage i klasselokalet.
Lewis Hamilton ødelagde gulvet i sin Mercedes-racer og punkterede et dæk i mødet med barrieren.
Briten forklarer, at han forsøgte at teste, hvor langt han kunne presse medium-dækket på banen i Montreal.
- Det var en uskyldig fejl. Jeg var i gang med at tage flere omgange på medium-dækket og forsøgte at finde grænsen. Det er tydeligt, at jeg kom en smule over den, forklarer han.
- Den slags sker. Man er bare nødt til at lægge det bag sig og komme op på hesten igen, siger Hamilton.
Selv om den regerende verdensmester blot blev noteret for otte omgange i anden træning, så satte han sjettehurtigste tid. Kevin Magnussen (Haas) var femtebedst.
Ferrari-kørerne Charles Leclerc og Sebastian Vettel var hurtigst i den anden træning.
Lørdag venter tredje og sidste træning, før en kvalifikation skal afgøre, hvem der starter forrest i søndagens grandprix.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker