Hamilton under ed: Riis førte mig til dopinglæge
Det var Bjarne Riis, der i 2002 introducerede den amerikanske cykelrytter Tyler Hamilton til den spanske dopinglæge Eufemiano Fuentes.
Det gentog Hamilton tirsdag under ed ved retten i Madrid, hvor Fuentes er anklaget i Operacion Puerto-sagen for at forbryde sig mod folkesundheden.
Hamilton fortalte, at han arbejdede med Fuentes fra 2002 til 2004, mens han optrådte for Riis' Team CSC, efter at Riis havde foreslået, at Hamilton og Fuentes mødte hinanden.
- Vi mødtes på en rasteplads langs motorvejen i Spanien. Vi diskuterede dopingprodukter og en løbskalender. Vi snakkede om transfusioner, forklarede Hamilton ifølge velonews.com på video i retten i Madrid.
Dermed gentager amerikaneren, hvad han tidligere har skrevet i sin bog "Det hemmelige løb" - denne gang under ed over for en dommer.
Riis selv har indtil nu valgt ikke at kommentere Tyler Hamiltons oplysninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde