Han er VM's farligste mand

Kiril Lazarov har lagt sig klart i spidsen på topscorerlisten ved VM i håndbold. Den 193 centimeter høje bagspiller har nettet 31 gange for Makedonien, hvilket er et gennemsnit på mere end ti mål per kamp og seks mål mere end næstfarligste mand, kroaten Ivan Cupic.  
Til sammenligning har den danske topscorer, Lars Christiansen, nettet 17 gange.
 
Blandt de skytter, der ind til videre har gjort det godt ved VM og som Danmark kommer til at stifte nærmere bekendtskab med i den indledende runde skal nævnes Egyptens Hussein Hussein, der har nettet 19 gange og norske Erlend Marmelund, der står noteret for 18 mål.




Han holder et gennemsnit på mere end ti mål per kamp ved VM og har lagt sig klart i spidsen for topscorerlisten

Offentliggjort Sidst opdateret