Håndbold: Dansk træner vinder EM-bronze med Sverige
Sveriges Ida Oden scorer, søndag eftermiddag i bronzekampen mod Montenegro i Budapest. Foto: Tibor Illyes/MTI/POLFOTO
Tibor Illyes/MTI/POLFOTO
Helle Thomsen førte Sverige til EM-bronze med en sejr over Montenegro i Budapest.
Sverige vandt søndag bronze ved EM i kvindehåndbold.
Det svenske hold, der bliver trænet af danske Helle Thomsen, sejrede 25-23 over Montenegro i bronzekampen i Budapest.
Montenegrinerne førte ellers 12-11 ved pausen.
Kampen var en revanchekamp for de to holds møde i mellemrunden, hvor Montenegro vandt 30-29.
Ved den lejlighed fik Montenegros Suzana Lazovic et direkte rødt kort tidligt i kampen, fordi hun tacklede Sveriges Linnea Torstensson hårdt.
Forseelsen kostede Suzana Lazovic karantæne i Montenegros tabte semifinale mod Spanien.
Den med spænding imødesete duel mellem Suzana Lazovic og Linnea Torstensson i bronzekampen varede dog ikke længe.
Denne gang var det svenskerens tur til at blive præsenteret for et direkte rødt kort, dog ikke for en tackling på Suzana Lazovic.
Linnea Torstensson røg ud tidligt, da hun bremsede en modstander, der var ved at score.
Sverige kæmpede sig dog flot tilbage, og fra begyndelsen af anden halvleg overtog de styringen med kampen og sikrede bronzemedaljerne.
Klokken 18 spiller Norge mod Spanien i EM-finalen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub