Håndbold-EM: En dansker valgt til All Star-holdet
Henrik Møllgaard sætter håret og er parat til at modtage hæderen, en plads på Europaholdet. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Jens Dresling/POLFOTO
Henrik Møllgaard er stemt ind på EM-slutrundens All Star-hold af fans og eksperter som bedste forsvarsspiller.
Landsholdsspilleren Henrik Møllgaard er som den eneste dansker valgt til EM-slutrundens All Star-hold.
På finaledagen i Polen har Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) afsløret turneringens bedste hold bestående af spillere fra de deltagende nationer.
Hen over de seneste to dage har 57.000 fans stemt på slutrundens største profiler, og det samme har en række udvalgte eksperter.
Paris Handball-spilleren Henrik Møllgaard er af fans og eksperter vurderet til EM's bedste forsvarsspiller.
Målet på All Star-holdet vogtes af Andreas Wolff fra det tyske landshold, der klokken 17.30 møder Spanien i finalen. Tyskerne er desuden repræsenteret med Tobias Reichmann, som er valgt til bedste højre fløj.
Finalemodstanderen Spanien har også to spillere med. Det drejer sig om Julen Aguinagalde på stregen, mens Raul Entrerrios er kåret til turneringens mest værdifulde spiller.
En af de store profiler hos de polske EM-værter Michal Jurecki er med som venstre back, mens Sveriges Johan Jakobsson er højre back.
Aalborg Håndbolds nordmand Sander Sagosen er playmaker på All Star-holdet, hvor Kroatiens Manuel Strlek er sidste mand som venstre fløj.
For første gang i mange år er Frankrig ikke repræsenteret på det udvalgte hold. Frankrig slog lørdag Danmark i kampen om turneringens femteplads.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker