Håndbold: Europæiske storklubber vil lave privatliga
I 2019 kan Premier League Handball være en realitet - en privatliga for Europas største klubber.
De bedste europæiske klubber i herrehåndbold pusler med planer om at droppe Champions League fra 2019 til fordel for en privatliga med 12 deltagere.
Indtil videre går projektet under arbejdstitlen Premier Handball League (PHL).
Det siger Wolfgang Gütschow, der er leder af investorgruppen bag projektet, i mandagsudgaven af den tyske erhvervsavis Handelsblatt ifølge sport1.de.
- Håndbold har ikke noget særligt premium-produkt, siger Gütschow til avisen.
Investorgruppen arbejder med en model, hvor man skal tildeles en licens for at være med i ligaen. I kommercielt øje med jagter man derfor store klubber i store byer som for eksempel Barcelona, Paris og Moskva, har Wolfgang Gütschow tidligere udtalt.
Den tyske storklub THW Kiels administrerende direktør, Thorsten Storm, har tidligere udtalt, at Kiel vil drage fordel af at være med i en stor europæisk liga samtidig med Bundesligaen.
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) er angiveligt allerede orienteret om markedsføringsplanerne for PHL.
- En privat liga kunne bryde de eksisterende strukturer og forbedre produktet tophåndbold, siger Gerd Butzeck, der er administrerende direktør i en interesseorganisation for de bedste europæiske klubber.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde