Håndbold-feber i Horbelev: Jill og håndboldklubben inviterer til VM-finale på storskærm
Horbelev Håndbolds formand Jill Nilsson er allerede klædt om til VM-finalen, som kan ses søndag aften på storskærm i Horbelevhallen. Privatfoto
.
Jill Nilsson og Horbelev IF's håndboldafdeling inviterer alle interesserede til at se søndagens medaljekampe ved VM i herrehåndbold på storskærm i Horbelevhallen.
Når de danske håndbolddrenge søndag aften løber på banen til VM-finalen mod Kroatien, bliver det med opbakning fra Horbelev IF.
Efter den suveræne sejr over Portugal i semifinalen har Horbelev IF's håndboldafdeling nemlig besluttet at invitere alle interesserede til at følge finalen på storskærm i Horbelevhallen.
- Vi har valgt at lave dette storskærmsarrangement i forbindelse med, at Danmark jo for fjerde gang er i en VM-finale, og fordi vi gerne vil samle byen og skabe et fælleskab omkring det.
- Vi ved, at de fleste af vores damespillere vil blive og se kampen, efter at de selv har spillet, og samtidig håber vi jo bare, at andre vil komme og være med til at skabe en god stemning og bakke op om Horbelevhallens cafeteria.
- Vi har i håndboldklubben ikke stået for sådan et arrangement før, men hvem ved om ikke, at vi gør det igen, hvis det falder i god jord, siger håndboldklubbens formand Jill Nilsson.
Storskærmen tændes allerede til bronzekampen mellem Frankrig og Portugal klokken 15, hvor der også bliver solgt sodavand, kage, kaffe og måske mad.
- Og så kan man bestille pizza hos dem, der står i cafeteriaet, indtil klokken 17.15. Pizzaerne leveres af det lokale pizzeria, fortæller Jill Nilsson.
VM-finalen fløjtes i gang klokken 18.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker