Håndbold: Mette Gravholt slipper billigt fra knæuheld
Mette Gravholt kom ikke slemt til skade i torsdagens møde med København, men er tvivlsom til næste ligakamp.
Den tidligere håndboldlandsholdspiller Mette Gravholt kan snart være tilbage på banen, selv om hun måtte bæres ud med en knæskade, da Nykøbing Falster mødte København Håndbold torsdag aften.
Stregspilleren blev sendt til skanning fredag, og Gravholt kan glæde sig over gode nyheder fra lægerne.
- Resultatet af denne skanning er netop kommet og viser ingen ny skade, men et medtaget knæ efter vrid, skriver Nykøbing Falster Håndbold på klubbens facebookside.
- Det betyder, at Mette desværre er stærkt tvivlsom til kampen på onsdag mod TTH, men vi glæder os over, at Mette trods alt snart er klar igen, lyder det.
Gravholt kom galt af sted, da hun sidst i kampen mod København hoppede ind over stregen og landede forkert på det ene ben.
Hun tog sig straks til knæet og måtte behandles på halgulvet omringet af bekymrede holdkammerater.
Selv om Nykøbing Falster altså måtte undvære stregspilleren i kampens sidste minutter, lykkedes det at hente et point med resultatet 28-28 mod københavnerne.
Det betyder, at Nykøbing Falster inden onsdagens møde med Team Tvis Holstebro ligger på den sjetteplads, der giver adgang til slutspillet.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker