Håndbold: Ny skade rammer VM-landsholdet
Kasper Søndergaard skadet da det danske herrehåndboldlandshold trænede, onsdag i Viby Hallen i Aarhus. Foto: Claus Bonnerup/POLFOTO
Claus Bonnerup/POLFOTO
Venstrehåndsskytten Kasper Søndergaard blev skadet under onsdagens træning. Skadens omfang kendes torsdag.
På dagen, hvor playmakeren Morten Olsen måtte melde afbud til VM i håndbold på grund af sin brækkede næse, blev håndboldlandsholdet ramt af en ny skade.
Venstrehåndsskytten Kasper Søndergaard kom til skade med sin tommelfinger, da han efter et underhåndsskud ramte en af sine kolleger med hånden og med det samme fik store smerter i sin venstre tommelfinger.
Det skriver Ekstra Bladet.
- For næsten tre år siden i den famøse OL-kvartfinale mod Sverige pådrog jeg mig samme skade, og da spillede jeg over et halvt år med en skinne, fortæller Kasper Søndergaard til avisen.
Kasper Søndergaard kender først sin fingers faktiske tilstand torsdag, hvor han skal røntgenfotograferes, men landsholdets assistenttræner Peter Bredsdorff-Larsen satser på, at skadens omfang ikke er så voldsom.
- Vi håber på, det bare var et slag. Det kan selvfølgelig blive træls nok for ham, men vi håber ikke, der er noget brud. Det er det, vi kalder et blåt mærke, siger Bredsdorff-Larsen til TV 2 Sporten.
Håndboldlandsholdet rejser til VM i Qatar onsdag i næste uge. Forinden tester spillerne formen med tre kampe træningsturneringen Totalkredit Cup fredag, lørdag og søndag.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker