Håndbold-VM's kriseplan: 0-10-nederlag eller nye grupper
De danske og norske VM-spillere fløj i samme fly til Egypten. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Håndbold-VM er foreløbig ramt af to afbud, og yderligere afbud kan ruske op i VM-planen.
Præsidenten i Det Internationale Håndboldforbund (IHF), egypteren Hassan Moustafa, gennemlever et mareridt i disse dage.
VM-slutrunden i hans hjemland skulle være Hassans krone på værket efter mange år i det magtfulde embede, men coronapandemien er ved at spolere planerne om en håndboldfest.
Efter stor protest fra mange europæiske spillere ender turneringen med at blive afviklet i tomme haller.
Og tirsdag - dagen før slutrundens åbningskamp - trak Tjekkiet og USA sig fra VM efter smitteudbrud i holdenes spillertrupper.
Det gav VM-pladser til Nordmakedonien og Schweiz, men yderligere dele af reservelisten kan blive taget i brug.
Holland og Montenegro er de næste i rækken, såfremt flere andre hold må trække sig. Eksempelvis er der smitteudbrud hos både holdene fra Brasilien og Kap Verde.
Indtil videre erstatter VM-reserverne direkte de hold, som har meldt afbud. Men i princippet kan VM ende med en ny lodtrækning, selv om det scenarie virker ulogisk så kort før slutrundens start.
Ifølge det norske nyhedsbureauet NTB arbejder IHF nemlig ud fra følgende kriseplan, hvis flere hold melder afbud:
* Nationer fra reservelisten indsættes som direkte erstatning for hold, der melder afbud.
* Hvis mindst fire hold ikke stiller op og skal erstattes, kan IHF vælge at gennemføre en ny lodtrækning af grupperne.
* Hvis et hold ikke ankommer til VM-boblen i tide til at spille sin første kamp, taberdømmes holdet med 0-10.
* Hvis et hold ikke kan stille op til to kampe, vil holdet blive ekskluderet fra turneringen. I så fald vil alle holdets kampe ende med 0-10-nederlag.
Ved turneringen er der otte grupper à fire hold. Så længe bare tre af holdene i hver gruppe stiller op, vil det ikke påvirke forudsætningerne for afviklingen af mellemrunden længere fremme i turneringen, skriver NTB.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker