Håndbolddamer melder fra til turnering efter OL-nedtur
Dansk Håndbold Forbund melder afbud til firenationersturnering i Norge, da det ikke lykkedes at komme til OL.
Den mislykkede kvalifikation til sommerens OL i Rio de Janeiro betyder, at Dansk Håndbold Forbund (DHF) har trukket damelandsholdet fra en turnering i Norge i juli.
Sportschef i DHF, Ulrik Wilbek, oplyser, at de danske håndbolddamer ikke kan bruge firenationersturneringen i Ulsteinvik til det store.
- Det er en aftale, vi har lavet.
- Vi har ikke noget at bruge turneringen til, når vi ikke skal til OL. Vi ville møde hold, som skal til OL, og er helt klar til det. Det er vi ikke, siger Wilbek til TV2 Sporten.
Spanien overtager Danmarks plads i turneringen, der desuden har deltagelse af Norge, Frankrig og Rumænien.
Ulrik Wilbek fortæller, at de danske landsholdsspillere i stedet for at deltage i Norge udvider en træningssamling omkring EM-kvalifikationskampene mod Tyrkiet og Portugal, så der bliver trænet en uge mere. De spilles om to måneder.
Det er to uger siden, at Danmark missede en plads til OL, da landstræner Klavs Bruun Jørgensens mandskab i en kvalifikationsturnering på hjemmebane sluttede bag Rumænien og Montenegro.
Herrelandsholdet skal ud i en lignende kvalifikationsturnering for at sikre dansk håndbolddeltagelse i Rio.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker