Håndbolddamer møder Brasilien i Holstebro og Mors
Danmarks håndbolddamer skal spille to testkampe mod Brasilien i marts. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danmarks håndbolddamer skal spille to kampe mod Brasilien i Holstebro og Nykøbing Mors i slutningen af marts.
Brasilien kommer på besøg i både Holstebro og Nykøbing Mors, når de danske håndbolddamer skal teste formen i to venskabskampe.
Det oplyser Dansk Håndbold Forbund mandag på sin hjemmeside.
Det bliver kvindelandsholdets første kampe i 2020, og den første kamp mod Brasilien spilles lørdag 28. marts i Holstebro.
Det er ifølge DHF mere end otte år siden, at kvindelandsholdet senest var forbi den vestjyske by.
Søndag 29. marts - dagen efter - skal de to landshold en tur til Nykøbing Mors og spille en indbyrdes kamp mere.
Borgmesteren i Morsø Kommune, Hans Ejner Bertelsen (V), er begejstret for, at byen kan danne ramme om det danske landshold efter mange års fravær.
- Ikke siden 1983 har vi haft et A-landshold forbi Nykøbing Mors, siger borgmesteren til DHF's hjemmeside og tilføjer:
- Så der er lagt i kakkelovnen til en stor folkefest, hvor indbyggerne kan byde velkommen til verdens bedste kvindelige målvogter, en forsvarende Champions League-vinder og alle de andre stjerner på kvindelandsholdet.
Det er fortsat ikke på plads, hvem der skal være landstræner for de danske håndboldkvinder.
DHF tog afsked med Klavs Bruun Jørgensen i kølvandet på den skuffende niendeplads ved VM i december sidste år.
Danmark skal i december 2020 spille EM på hjemmebane.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet