Den daglige leder af FC Midtjylland Håndbold, Frank Henriksen, har sagt sin stilling op og forlader posten, når klubben har spillet sæsonens sidste kamp.
- Jeg er lige fyldt 50, og det brugte jeg til at gøre status over mit liv. Jeg har i en årrække givet alt til klubben. Nu har jeg lyst til at bruge mine erfaringer og kompetencer på en ny måde, siger Frank Henriksen.
Frank Henriksen blev en del af bestyrelsen i 1999, da klubben gik under navnet Ikast-Bording. I 2002 blev han sportschef for kvinderne, og de seneste fem år har han fungeret som håndbolddirektør. Men chefposten har tæret på Frank Henriksen.
- Klubben har givet mig enestående oplevelser, som jeg vil bære med mig resten af livet. Men FCM Håndbold med anstrengt økonomi er en krævende livsstil, og nu er tiden inde til at søge nye udfordringer. Jeg melder ud nu, så klubben har mulighed for at handle efter det, forklarer Frank Henriksen.
Indtil videre bliver løsningen, at koncerndirektør Søren Bach overtager det daglige ansvar, når Frank Henriksen hopper af stolen.
- Vi tager Frank Henriksens beslutning til efterretning. Frank har gennem årene præget og udviklet den midtjyske kvindehåndbold, og det er et meget vellidt håndboldmenneske, som vi må sige farvel til, fortæller Søren Bach.
FC Midtjyllands håndboldkvinder er med i slutspillet om det danske mesterskab og har desuden spillet sig i EHF-cuppens finale, hvor holdet møder Team Tvis Holstebro.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde