Håndboldekspert: Kasper Hvidts karriere er helt i top
Den tidligere landsholdskollega Lars Krogh Jeppesen er dybt imponeret af Kasper Hvidts træningsiver. (Arkivfoto). Foto: Polfoto/Bonnerup Claus
Polfoto/Bonnerup Claus
Lars Krogh Jeppesen har spillet sammen med Kasper Hvidt og har aldrig oplevet en træningsiver som målmandens.
Det er en håndboldmålmand, der har bevæget sig i den absolutte verdenstop i mange år, der takker af, når sæsonen er forbi.
Når Kasper Hvidt har reddet den sidste bold i sin aktive karriere for KIF Kolding København til foråret, kan han kigge tilbage på en aktiv karriere på allerhøjeste niveau.
Det mener den tidligere landsholdskollega og nuværende assistenttræner hos Team Esbjerg, Lars Krogh Jeppesen.
- Kaspers karriere er absolut i top. Han har i et årti været en af verdens allerbedste målmænd. Det hersker der ingen tvivl om.
- Han har spillet i mange storklubber og kom hjem til AG København og holdt stadig niveau, siger Lars Krogh Jeppesen.
Den 40-årige keeper kan se tilbage på en karriere, der bød på 219 landskampe for Danmark.
Han var landsholdets anfører fra 2004 til 2010 og spillede en afgørende rolle, da Danmark vandt EM-guld i Norge i 2008.
På klubplan har Kasper Hvidt vundet fire mesterskaber og fire pokaltitler i Danmark samt to mesterskaber og to pokaltitler i Spanien, hvor han repræsenterede FC Barcelona, Portland San Antonio, Ademar León og Cangas.
Ifølge Lars Krogh Jeppesen bør Kasper Hvidt være et forbillede for enhver håndboldspiller.
- Hans engagement og arbejdsiver er kendetegnende. Han skal og bør være et forbillede for alle. Han er et godt bevis på, hvad det kræver, og hvad der skal til for at være professionel håndboldspiller.
- Omkring arbejdsindsatsen og engagementet, når man møder ind til træning, har jeg aldrig mødt nogen som ham. Det er meget få i hvert fald, siger Lars Krogh Jeppesen.
Kasper Hvidt meddelte mandag, at han indstiller sin aktive karriere, når indeværende sæson er forbi.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde