Håndbolden går i tænkeboks om tiltag mod coronavirus
Morten Stig Christensen, generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund (DHF), forventer, at håndboldklubberne kommer til at følge anbefalinger fra Danmarks Idrætsforbund (DIF). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
I Dansk Håndbold Forbund vil man følge anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne og Danmarks Idrætsforbund.
I Superligaen og 1. division skal alle fodboldkampe i weekendens spillerunde spilles uden tilskuere.
Det sker, efter at myndighederne har anbefalet, at alle arrangementer med over 1000 personer udskydes eller aflyses. Det er et af tiltagene, som skal forhindre spredning af coronavirus.
I dansk håndbold er der endnu ikke truffet en tilsvarende beslutning om at spille uden tilskuere, fortæller Morten Stig Christensen, generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund (DHF).
Han understreger dog, at man vil følge anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne og Danmarks Idrætsforbund (DIF).
- Vi læner os op ad DIF. Der vil også komme mere fra os, men lige nu og her har vi ikke truffet nogle foranstaltninger.
- Vi er i kontakt med Divisionsforeningen, og der bliver spillet en enkelt kamp senere fredag, siger Morten Stig Christensen.
Han henviser til ligakampen i den bedste kvindelige håndboldrække i Aalborg mellem EH Aalborg og Silkeborg-Voel.
Der venter senere i marts også et Final4-stævne.
Senere i marts skal de danske håndboldkvinder spille to testkampe mod Brasilien, og det skal også afklares, hvad der skal ske med dem.
- Vi har også vores damelandskampe, som vi skal tage bestik af, siger Morten Stig Christensen.
- Vi har bestyrelsesmøde klokken 17, hvor vi samles. Vi er i fuld gang. Men vi vil selvfølgelig følge opfordringerne fra DIF, siger han.
Myndighederne har sat grænsen ved 1000 tilskuere, og det kan også blive et emne, der skal diskuteres.
- Jeg vil ikke begynde at sætte nogle scenarier op. Der er mange hypotetiske spørgsmål. Så er der måske et sted, hvor der er 999 tilskuere.
- Derfor er vi lige nødt til at finde ud af, hvilket ben vi skal stå på, siger Morten Stig Christensen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde