Der er små tegn på bedring for Dansk Håndbold Forbunds formand (DHF), Odense-rådmanden Jan Boye, der fredag blev ramt af en hjerneblødning.
49-årige Boye er indlagt på Rigshospitalet, og de første prognoser lader til at være positive.
- De undersøgelser, der er lavet, signalerer, at det fortsat er meget alvorligt, men ikke akut livstruende, siger formanden for den konservative byrådsgruppe i Odense, Steen Møller, til Fyens Stiftstidende.
I DHF afventer man bekymret nyt om Jan Boyes tilstand. Indtil videre er der dog ikke taget stilling til, hvad der skal ske, hvis formanden ikke er i stand til at varetage sit hverv, når han forlader hospitalet.
- Lad mig slå fast med syvtommersøm, at vi ikke har talt om, at der skal konstitueres en ny formand. Emnet har end ikke været til diskussion.
- Alle kan blive syge. Lige nu har vi en formand, der kæmper for sit liv.
- Vores tanker er derfor rettet mod Jan og hans familie og ikke mod alle mulige eller umulige konstellationer, siger forbundets næstformand Per Bertelsen til B.T.
Jan Boye var til møde i Finanstilsynet fredag, da han pludselig fik det dårligt og blev kørt på hospitalet.
Han blev valgt som ny DHF-formand i juni måned, da der skulle findes en afløser for afgående Per Rasmussen.
Afstemningen mellem Jan Boye og Per Bertelsen endte helt lige, og derfor måtte den nye formand udpeges ved lodtrækning.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker