Efter næsten et år som ubesejret på hjemmebane måtte Team Tvis Holstebro onsdag aften for første gang siden 5. marts 2009 forlade Idrætscenter Vest i Holstebro med et nederlag, da holdet tabte med 17-23 til topholdet Bjerringbro-Silkeborg.
Mens hjemmeholdets fine statistik således røg sig en tur, så overlevede Bjerringbro-Silkeborgs imponerende status med maksimumpoint i toppen af Jack & Jones Ligaen. Midtjyderne har nu 36 point for 18 kampe og er aldeles urørlige på rækkens førsteplads.
Sejren kunne der ikke indvendes noget imod. Selv om Bjerringbro er mærket af skader hos en række profiler blandt andre landsholdsspilleren Mads Ø. Nielsen, så viste holdet, at bredden alligevel er i orden, og i Nicklas Landin havde man en aldeles fremragende målmand, der holdt hjemmeholdet nede på sjældne 17 mål.
Offensivt skulle Bjerringbro slide væsentligt mindre for holdets mål. Topholdet havde flere spillere, der bød ind angrebsmæssigt end hjemmeholdet, som allerede kunne være blevet sat af i kampens åbning, hvis ikke det havde været for en velskydende enmandshær i skikkelse af Heino Holm Knudsen.
Ved pausen var Bjerringbro-Silkeborg foran med 12-10, og den føring blev hurtigt udbygget i begyndelsen af anden halvleg, hvor hjemmeholdets offensive problemer blev udstillet ved, at Team Tvis Holstebro blot scorede to mål i halvlegens første 19 minutter. Da var stillingen 18-12, og kampen var reelt afgjort.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker